I dag kommer Kirsten. Om 8 timer er vi i hinandens arme! Det bliver en meget lang dag. Jeg håber ikke vi gør noget upassende, såsom at holde hånd, under den 1½ time lange taxatur fra lufthavnen og hjem. 1 time når trafikken er ok, insha’Allah – hvis gud vil det. Det beskriver i øvrigt meget godt mentaliteten. Alting er helt sikkert, det kan vi sagtens, man får aldrig et nej – men der følger gerne et insha’Allah efter. Måske ikke så ofte eksplicit, men det er nærmest bare underforstået.
Mens jeg venter kan jeg jo skrive lidt om det ene og det andet. Arbejdet fylder som altid meget. Jeg føler lidt at jeg arbejder og sover, en tung følelse. Heldigvis er det nogle rare mennesker jeg arbejder sammen med, og der er en god stemning om det hele.
Jeg kunne ikke sove her til morgen, så jeg stod op og rodede med musikprogrammer, gik i bad, og gik til bageren. Det er mærkeligt – vi har en bager lige om hjørnet, og tilsyneladende specialiserer han sig fuldstændigt i noget der ligner grissini med sesamfrø. Tørre, cylindriske tvebakker med sesamfrø. Og det er en stor bager! Men man kan stort set ikke få andet end småkager og så de der stænger.
I stedet gik jeg til den anden, fjernere, men bedre, bager. De virker meget venlige der synes jeg. Jeg blev betjent af ejerens søn (tror jeg) på omkring 7 år. Engelsk kunne han ikke noget af, men det gik nu fint, bortset fra at jeg fik lidt vel mange små tomat/chili brød med hjem. Men pyt, en 10-stykker af de små brød koster 2.50 EGP, eller lige over 2 danske kroner.
Tæt på bageren ligger Starbucks. Jeg var ikke derinde, men jeg har været der før. En af kassedamerne hilser altid på Jakob, med navn og det hele. Jeg føler mig ikke så fremmed hernede, men måske er vi det alligevel. Der er i hvert fald stor forskel på de Ægyptere man udenfor og indenfor på Starbucks. Udenfor går folk rundt i jakkesæt, kjortler og tørklæder. Indenfor sidder der 20-årige pigekvinder med jeans, en løs top (der dog dækker grundigt) og måske 50% uden hegab (tørklædet om hovedet). En kop kaffe koster vist omkring 20 EGP – en heftig kontrast til brødet fra bageren, hvor man kunne købe en bærepose brød for de samme penge.
Jeg føler at jeg ”kultursympatiserer” med folk hernede. Starbucks er et mærkeligt sted for mig, fordi det ikke er ligesom det ”rigtige” Ægypten, ergo er det fremmed, og folkene derinde er fremmede. Jeg føler mig malplaceret når jeg bruger toiloettet på en McDonald’s, selv om det nok egentlig er det tætteste man kommer på 9000 Aalborg hernede. Det kan godt være det er svært at gøre sig forståelig hos bageren nogle gange, men man mærker at stemningen er mere doven, naturlig og positiv. Det vil jeg sgu godt slå et slag for – dovne stemninger, affødt af andre motiver end kapital.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar