29-06-2011: Safari and stuff

Kirsten er her, og alt er meget bedre! Det er ligesom at være ude og hjemme på samme tid. Det er også sjovt at forklare ting til hende – når jeg gør det går det op for mig hvor meget jeg har lært om stedet hernede på egentlig ganske kort tid.

Andre småting – Maged kender en fyr der arrangerer ørken-safarier, fra enkeltdags køreture til den nærmeste oase til 30-dages trekking ture ud over den dybe ørken. Jeg har fået nogle tilbud på weekendture fra ham, og jeg tror vi laver noget i næste weekend med at tage til Fayoum oasen, og længere vest på ud til Modawara Mountain. Jeg har ladet mig fortælle at der er hvalfossiler derude med omkring 60 millioner år på bagen – for ikke at nævne den uendelige ørken! Jeg glæder mig enormt til at stå i sandet, stirre mod vest og tænke ”fuck”. Det har lidt været sådan en ting for mig i nogle år, efter jeg første gang så Google Maps. Ørkenen er et imponerende sted, set ovenfra.

Vi har ansat en ny programmør på arbejde – kun lige 17 år. Han har udgivet flere spil end nogen af de andre på arbejdet, og han virker meget lovende so far. Ali hedder han, ”the kid”.

Vi havde Kirsten med på Abou el Said, vores stamrestaurant hernede. Herligt sted. Vi fik et bord fyldt med små dimser af forskellig beskaffenhed, brød, dressinger, og så en shisha bagefter. En fantastisk måde at afslutte en dag på.

Kirsten har i øvrigt tegnet en måneds medlemskab i et fitness gym herovre… forbandet stort sted. 1500 m2, flere etager, og i øvrigt både mixed-sex og women-only områder. Omklædningen har jacuzzi, tre forskellige slags sauna og massage. Til gengæld koster det 850 EGP om måneden (!). Lige pebret nok for mig. Specielt taget i betragtning af at et pitabrød med falafel og salat koster 1.50 EGP. Hvilket minder mig om at jeg er sulten.

24-06-2011: Kirsten!!

I dag kommer Kirsten. Om 8 timer er vi i hinandens arme! Det bliver en meget lang dag. Jeg håber ikke vi gør noget upassende, såsom at holde hånd, under den 1½ time lange taxatur fra lufthavnen og hjem. 1 time når trafikken er ok, insha’Allah – hvis gud vil det. Det beskriver i øvrigt meget godt mentaliteten. Alting er helt sikkert, det kan vi sagtens, man får aldrig et nej – men der følger gerne et insha’Allah efter. Måske ikke så ofte eksplicit, men det er nærmest bare underforstået.

Mens jeg venter kan jeg jo skrive lidt om det ene og det andet. Arbejdet fylder som altid meget. Jeg føler lidt at jeg arbejder og sover, en tung følelse. Heldigvis er det nogle rare mennesker jeg arbejder sammen med, og der er en god stemning om det hele.

Jeg kunne ikke sove her til morgen, så jeg stod op og rodede med musikprogrammer, gik i bad, og gik til bageren. Det er mærkeligt – vi har en bager lige om hjørnet, og tilsyneladende specialiserer han sig fuldstændigt i noget der ligner grissini med sesamfrø. Tørre, cylindriske tvebakker med sesamfrø. Og det er en stor bager! Men man kan stort set ikke få andet end småkager og så de der stænger.

I stedet gik jeg til den anden, fjernere, men bedre, bager. De virker meget venlige der synes jeg. Jeg blev betjent af ejerens søn (tror jeg) på omkring 7 år. Engelsk kunne han ikke noget af, men det gik nu fint, bortset fra at jeg fik lidt vel mange små tomat/chili brød med hjem. Men pyt, en 10-stykker af de små brød koster 2.50 EGP, eller lige over 2 danske kroner.

Tæt på bageren ligger Starbucks. Jeg var ikke derinde, men jeg har været der før. En af kassedamerne hilser altid på Jakob, med navn og det hele. Jeg føler mig ikke så fremmed hernede, men måske er vi det alligevel. Der er i hvert fald stor forskel på de Ægyptere man udenfor og indenfor på Starbucks. Udenfor går folk rundt i jakkesæt, kjortler og tørklæder. Indenfor sidder der 20-årige pigekvinder med jeans, en løs top (der dog dækker grundigt) og måske 50% uden hegab (tørklædet om hovedet). En kop kaffe koster vist omkring 20 EGP – en heftig kontrast til brødet fra bageren, hvor man kunne købe en bærepose brød for de samme penge.

Jeg føler at jeg ”kultursympatiserer” med folk hernede. Starbucks er et mærkeligt sted for mig, fordi det ikke er ligesom det ”rigtige” Ægypten, ergo er det fremmed, og folkene derinde er fremmede. Jeg føler mig malplaceret når jeg bruger toiloettet på en McDonald’s, selv om det nok egentlig er det tætteste man kommer på 9000 Aalborg hernede. Det kan godt være det er svært at gøre sig forståelig hos bageren nogle gange, men man mærker at stemningen er mere doven, naturlig og positiv. Det vil jeg sgu godt slå et slag for – dovne stemninger, affødt af andre motiver end kapital.

21-06-2011: Og i øvrigt

Lige en hurtig note – hvis du vil vide hvor vi bor, så kan man jo slå det op her:

http://maps.google.com/maps?q=30.041972,+31.195952&hl=da&sll=30.041904,31.19617&sspn=0.00127,0.002642&t=h&z=16

21-06-2011: Lidt af det hele

Nu er det vist tid til at få hakket et indlæg sammen. Jeg har haft travlt på arbejdet den sidste uge, og det store behov for at ligge på sofaer der kommer med anstrengelse, fysisk eller mental. Lad mig liste nogle af de ting der er sket i den forgangne uge.

Lad mig starte med at nævne noget der egentlig ikke er sket i den forgangne uge – min særligt herlige og kærlige kæreste Kirsten kommer på besøg på fredag! Det bliver fantastisk. Der er så mange oplevelser vi skal dele hernede.

En anden herlig ting der er sket – vi har fået internet! I lejligheden!! Langt om længe. Mange var de smerter og prøvelser vi måtte igennem, de utællelige hotline opkald med hjælpsomme og ikke-særligt-engelsktalende servicemedarbejdere. Men nu! Nu har vi internet! Vi kan downloade med 400 kb/s, og vi har et cap på 80 gb om måneden – det er den største forbindelse vi kunne få til privatpersoner. Vi ødelægger sikkert forbindelsen.

En dag da jeg gik hjem fra arbejde kørte der en gravemaskine, bælter og det hele, midt på vores lille vej. Forstå at gravemaskinen var næsten lige så bred som vejen, og at der alle steder holder biler parkeret langs vejen. Det var smertefuldt at høre den gnislende lyd af metal mod metal mens den monstrøse maskine rumlede ned af vejen med omkring 2 kilometer i timen.

Jeg har smagt et nyt produkt, et af den slags jeg aldrig kommer til at smage igen – daddelmælk. Nej, det er ikke en lokal sjofel metafor, det er såmænd mælk blandet med dadelsaft. Det er lysebrunt og lidt mere tyktflydende end almindelig mælk. Smagen er en blanding af sur og sød, og leder tankerne hen på sur mælk og medicin på samme tid. Men så er jeg da en oplevelse rigere.

Daddelmælk.

Apropos mad, så fik vi takeaway fra Dar Gdodnah i forgårs, stedet hvor vi normalt får middagsmad fra. Maden kom i lerkrukker. LERKRUKKER. Glaseret og brændt ved selve restauranten. Vi fik sodavand, to hovedretter, en lille appetizer og en dessert, og alligevel kom vi kun lige over 100 EGP. For os begge to. Med udbringing. Motherflipping LERKRUKKER.

Til sidst vil jeg lige nævne en historie fra de lokale medier. Der er indtil flere udlændinge der er blevet arresteret og / eller dårligt behandlet fordi de har taget billeder offentligt. Det er politiet åbenbart ikke så glade for. Ud over det er det noget der rører sig i medierne – for under en uge siden blev en eller anden turist arresteret og tilbageholdt for at tage billeder af en vej, eller noget tilsvarende uskyldigt.

Det korte af det lange er at jeg nok lige lægger en dæmper på fotografierne den kommende tid. Det huer mig ikke, men jeg har heller ikke lyst til at gøre nogen sure – eller blive arresteret. Særligt ikke i Ægypten.

11-06-011: Varme weekender og andre varierende vendinger

Varmen tager til, og det nærmer sig det ulidelige udenfor. En lille gåtur er ikke noget problem, men længere spadsereture kræver jævnlige ophold og en forsyning af vand. Jeg ved ikke helt hvor varmt der er, men varmt er der.

I dag trodsede jeg varmen og gik en tur med kameraet. Det kom der et par billeder ud af, og en udmærket spadseretur – bortset fra at jeg var gennemblødt af sved da jeg kom hjem.

En kilometer fra vores lejlighed løber der en lille kanal, der udgør en slags afgrænsning over til den næste del af byen. Cairo er inddelt i mange bydele (vi bor i Dokki, tæt på Mohandiseen), og formelt set bor vi vist egentlig i Giza.

Nå, men i dag tænkte jeg at jeg ville over den kanal og se hvad der var på den anden side. Det viste sig at være et markant fattigere kvarter end gode gamle Dokki. Jeg troede at skraldet på gaderne var slemt hvor vi bor, men mindre end en kilometer herfra ligger affaldet i bogstaveligt talt meterhøje dynger. Hele kanalen er opdæmmet med affald.

Der er ikke så mange biler derovre, og ikke så mange butikker. Den traditionelle helkropsdragt er meget mere prominent derovre, både hos mænd og kvinder. Turban er også in. På mit korte visit så jeg indtil flere æseltrukne vogne med byggematerialer, et æsel der stod og gumlede skrald i sig og en 5-6 geder der chillede i skyggen mellem et halvfærdigt murstensbyggeri og en to meter høj affaldsdynge. Gadehundene er også mere synlige derovre, måske fordi det er lettere at finde noget mere eller mindre spiseligt i al skraldet.

Jeg fik ikke taget så mange billeder, fordi det virkede ret uhøfligt, men jeg fik da lidt med. Her ses bilbroen over affaldskanalen... folk går, cykler og kører lystigt hen over den.

 

Nu er jeg hjemme igen. På vejen købte jeg en vandmelon, der nu er på køl. Jakob har ønsket sig en i ugevis, men han er for doven til at købe en… nu regner jeg med at han laver teen den næste uge.

10-06-11: Lejlighedssafari

Hej igen. Weekenden er kommet til Ægypten nok engang, og vi har været ude for at finde diverse fornødenheder. En af de ting vi ledte efter var stikdåser der kan bruges til danske stik, hvilket ikke er helt ligetil at finde. Efter en smule søgen fandt vi hvad vi skulle bruge, og det tog kun ti minutters stikken med en skruetrækker at få den til også at gribe fat om stikkene. Succes!

Vi mangler dog stadig at finde en kniv / slibesten, og et skærebræt. Tabletter til opvaskemaskinen kunne også være rart. Det var der ikke held med.

Senere på dagen spillede vi forskellige spil i stuen. Jeg prøver ihærdigt at komme igennem Disgaea 2 på PSP’en, men det bliver nok ikke lige i dag. Måske i morgen! Der er i hvert fald ved at være for varmt til bare at spadsere.

Jeg blev bedt om at dokumentere noget af alt det uforklarlige ragelse der ligger i lejligheden, så det vil jeg også bruge lidt plads på. Først, en notesbog der ligger inde i det fjerde soveværelse (som det nu ganske enkelt kaldes). Her ses notesbogen:

Indeni er der et væld af papirer. Den ser ud til at være blevet brugt uhyre flittigt. De fleste sider er dækket af små sætninger på fransk, telefonnumre, og 6-cifrede beløb i Ægyptiske pund. Der står nogle ambassader nævnt og andre vigtigt-lydende ting. Sådan ser den ud indeni:

Jeg ved ikke hvad det skal betyde. Men det er kun en brøkdel af de mærkelige ting vi er stødt på. Tillad mig at opremse noget ragelse fra skabet i gangen.

En flettet kurv, en æske med tændrør, et dæksel til en stikkontakt, en dørklokke, 6 sølvteskeer I æske, en tube dermatologisk antibiotisk creme, omkring 30 VHS bånd, et par 40W pærer, en stor ornamenteret skål, to arkitektlamper, to dørmåtter, poleremiddel (messing), en hjerteformet pude, rød, med et lille digt skrevet på i skråskrift, en dåse spraymaling, en bruseslange med brusehoved, en sportstaske fyldt med rekord-grimme slips, diverse tørklæder (nogle med Disney motiver), en nøje dissekeret fastnet telefon, en pose med klemmer, en brugt bremseskive til bil, en halv yoyo, og et antal ledningstumper.

I vores bryggers / andet køkken fandt jeg tasker fyldt med dametøj, noget af det rimeli’ chikt. De lå sammen med plasticspande og en stor dynge netkabler – for en gangs skyld noget der kan vise sig nyttigt. Indtil vi får internet herhjemme må vi så underholde os med at lege transvestitter.

06-06-2011: Down with the sickness

Jeg blev ramt af poetisk tilfælde da vi fandt en bog fra 50’erne om mund- hals- og næsesygdomme i vores bunker af ragelse. Hvis jeg havde energi til det ville jeg tage nogle billeder fra den og poste dem. Jeg gør det engang. 
Tilføjelse: Nu har jeg fået snappet et par billeder af den. Se herunder.
Der er nogle meget vellavede illustrationer af svulster i luftvejene og den slags ting. Det virker som et meget seriøst og velrenommeret medicinsk værk. I øvrigt indgår kokain i behandlingen af hver anden sygdom

Fine illustrationer af svulster, væskesamlinger og bylder. Man er sgu i godt humør efter at kigge sådan en bog igennem.

Jeg er dog valgt at gå en anden vej, nemlig ned på apoteket. De gav mig et generelt antibiotikum og en jumbopakke Strepsils, så jeg krydser fingre for det bedste. Jeg har det allerede bedre faktisk!

De andre på arbejdet gjorde et stort nummer ud af at forklare mig hvor potent det antibiotikum jeg havde fået var. Det vælger jeg frygtløst at se som en positiv ting. I øvrigt har jeg ladet mig fortælle at man kan få morfin på apoteket uden recept.

I går da mig og Jakob gik hjem fra kontoret i går (husk, vi har ikke internet, så selv om jeg er syg tager jeg på kontoret. På en lørdag.) så vi et besynderligt syn. Ved en af de store beboelsesbyggerier stod der en mand og gjorde et eller andet med en maskine eller lignende. Ud af maskinen væltede der ekstreme mængder tyk, mørk røg, i en kontinuerlig strøm. Man kunne ikke se højhuset på den anden side af vejen, så tyk var røgen. Og i de minutter vi stod og gloede uforstående blev der ved med at vælte røg ud af… hvad det nu end var der væltede røg ud af.

Et sløret-ass billede af røgmaskinen. Man kan ikke se hvor meget røg der er i luften, men det er vist tydeligt nok at der kommer meget røg ud per sekund.

I dag spurgte jeg på arbejdet hvad de lokale mon mente det kunne være, og deres reaktion var bare at det var lige så mærkeligt for dem som for os. De opfattede også deres hverdag og omgivelser som overraskende eller komplet uforståelige til tider. Forudsigelighed er bare ikke i høj kurs hernede. Nogle gange får jeg følelsen af at en drage kunne flyve tværs over himmelen, og de fleste bare ville trække på skuldrene og suge videre på deres shisha – en af de få gloser jeg kan, nemlig vandpibe.

Jeg er for kogt oveni til at skrive flere sammenhængende sætninger. Jeg sluger en Augmentin (875 mg amoxycillin + 125 mg clavulanate potassium) og prøver at få noget airconditioned søvn.

02-06-2011: The Cairo Experience

”The Cairo Experience” – det var hvad den lokale chef kaldte det da jeg ringede og sagde jeg var syg. Det er jeg nemlig. Jeg har haft det lidt sløjt i nogle dage, men det er først nu jeg har fået feber. Det havde jeg egentlig også så småt regnet med… jeg plejer at blive syg bare årstiderne skifter, og det er de i høj grad. Ud over temperatur og klima er vandforsyningen bakterieholdig nok til at det åbenbart er bedre for befolknings helbred at hælde klorin i den – der lugter af svømmehal når man tænder for hanen, og selv de lokale drikker ikke postevand. Det er selvfølgelig stadig det man laver te af, eller bruger i madlavningen, eller tager bad i.

Nå, men det korte af det lange er at jeg har tilbragt dagen i sengen, og det gør jeg sikkert også i morgen. Det kom der 7 minutters musik ud af. Det er faktisk ret interessant at have feber i et varmt land. Jeg har ikke haft den der koldsvedsfølelse, og selv om jeg går rundt uden tøj på i lejligheden føles det som om jeg ligger under en tyk dyne. Man kunne jo håbe at den hævede kropstemperatur kan få ram på nogle bakterier, fremmede organismer og andet sygdomsfremkaldende. I mellemtiden lykkedes det Jakob at finde en pakke Strepsils.

Vi fik i øvrigt leveret en seng ekstra i går. Tom, direktøren i firmaet, brød sig ikke om sovesofaen i det fjerde (!) soveværelse, så vi fik et nyt sovemøbel… to dage efter han var taget af sted. I dag da jeg kiggede i soveværelset synes jeg også der stod et skab jeg ikke har set før. Og der står også en fremmed stige i stuen. Jeg ved ikke helt hvad det skal betyde.

Det er desuden gået op for mig at vi har vinduer der peger ind mod midten af bygningen. Både i gangen og i køkkenet er der vinduer der peger ud mod en skakt, formet af bygningens inderside. Det er højst besynderligt… en opgangs bredde fra vores vindue kan vi se over i naboens køkken. Nedad er der en 11 etagers skakt, tilsyneladende uden adgang fra jorden. Der ser ikke ud til at være nogen dør for neden, det er bare et hul.

Jeg tror jeg vil prøve at underholde mig selv med min computer på en eller anden måde. Jeg savner internettet!

(Jeg skriver disse indlæg offline og uploader dem på arbejdet)