Varmen tager til, og det nærmer sig det ulidelige udenfor. En lille gåtur er ikke noget problem, men længere spadsereture kræver jævnlige ophold og en forsyning af vand. Jeg ved ikke helt hvor varmt der er, men varmt er der.
I dag trodsede jeg varmen og gik en tur med kameraet. Det kom der et par billeder ud af, og en udmærket spadseretur – bortset fra at jeg var gennemblødt af sved da jeg kom hjem.
En kilometer fra vores lejlighed løber der en lille kanal, der udgør en slags afgrænsning over til den næste del af byen. Cairo er inddelt i mange bydele (vi bor i Dokki, tæt på Mohandiseen), og formelt set bor vi vist egentlig i Giza.
Nå, men i dag tænkte jeg at jeg ville over den kanal og se hvad der var på den anden side. Det viste sig at være et markant fattigere kvarter end gode gamle Dokki. Jeg troede at skraldet på gaderne var slemt hvor vi bor, men mindre end en kilometer herfra ligger affaldet i bogstaveligt talt meterhøje dynger. Hele kanalen er opdæmmet med affald.
Der er ikke så mange biler derovre, og ikke så mange butikker. Den traditionelle helkropsdragt er meget mere prominent derovre, både hos mænd og kvinder. Turban er også in. På mit korte visit så jeg indtil flere æseltrukne vogne med byggematerialer, et æsel der stod og gumlede skrald i sig og en 5-6 geder der chillede i skyggen mellem et halvfærdigt murstensbyggeri og en to meter høj affaldsdynge. Gadehundene er også mere synlige derovre, måske fordi det er lettere at finde noget mere eller mindre spiseligt i al skraldet.
Jeg fik ikke taget så mange billeder, fordi det virkede ret uhøfligt, men jeg fik da lidt med. Her ses bilbroen over affaldskanalen... folk går, cykler og kører lystigt hen over den.
Nu er jeg hjemme igen. På vejen købte jeg en vandmelon, der nu er på køl. Jakob har ønsket sig en i ugevis, men han er for doven til at købe en… nu regner jeg med at han laver teen den næste uge.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar