mandag den 6. juni 2011

06-06-2011: Down with the sickness


Jeg blev ramt af poetisk tilfælde da vi fandt en bog fra 50’erne om mund- hals- og næsesygdomme i vores bunker af ragelse. Hvis jeg havde energi til det ville jeg tage nogle billeder fra den og poste dem. Jeg gør det engang. 
Tilføjelse: Nu har jeg fået snappet et par billeder af den. Se herunder.
Der er nogle meget vellavede illustrationer af svulster i luftvejene og den slags ting. Det virker som et meget seriøst og velrenommeret medicinsk værk. I øvrigt indgår kokain i behandlingen af hver anden sygdom

Fine illustrationer af svulster, væskesamlinger og bylder. Man er sgu i godt humør efter at kigge sådan en bog igennem.


Jeg er dog valgt at gå en anden vej, nemlig ned på apoteket. De gav mig et generelt antibiotikum og en jumbopakke Strepsils, så jeg krydser fingre for det bedste. Jeg har det allerede bedre faktisk!
De andre på arbejdet gjorde et stort nummer ud af at forklare mig hvor potent det antibiotikum jeg havde fået var. Det vælger jeg frygtløst at se som en positiv ting. I øvrigt har jeg ladet mig fortælle at man kan få morfin på apoteket uden recept.
I går da mig og Jakob gik hjem fra kontoret i går (husk, vi har ikke internet, så selv om jeg er syg tager jeg på kontoret. På en lørdag.) så vi et besynderligt syn. Ved en af de store beboelsesbyggerier stod der en mand og gjorde et eller andet med en maskine eller lignende. Ud af maskinen væltede der ekstreme mængder tyk, mørk røg, i en kontinuerlig strøm. Man kunne ikke se højhuset på den anden side af vejen, så tyk var røgen. Og i de minutter vi stod og gloede uforstående blev der ved med at vælte røg ud af… hvad det nu end var der væltede røg ud af.

Et sløret-ass billede af røgmaskinen. Man kan ikke se hvor meget røg der er i luften, men det er vist tydeligt nok at der kommer meget røg ud per sekund.
I dag spurgte jeg på arbejdet hvad de lokale mon mente det kunne være, og deres reaktion var bare at det var lige så mærkeligt for dem som for os. De opfattede også deres hverdag og omgivelser som overraskende eller komplet uforståelige til tider. Forudsigelighed er bare ikke i høj kurs hernede. Nogle gange får jeg følelsen af at en drage kunne flyve tværs over himmelen, og de fleste bare ville trække på skuldrene og suge videre på deres shisha – en af de få gloser jeg kan, nemlig vandpibe.

Jeg er for kogt oveni til at skrive flere sammenhængende sætninger. Jeg sluger en Augmentin (875 mg amoxycillin + 125 mg clavulanate potassium) og prøver at få noget airconditioned søvn.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar