24-05-2011: Øl og kage

Her til morgen blev vi meget ud-af-det-blå inviteret til de skandinaviske ambassaders kombinerede nationaldagsgathering. Jeg ved ikke hvad det skal betyde. Har Danmark overhovedet en nationaldag?

Hovedsagen er at vi blev lovet mad og drikke, og det fik vi. Mildest talt. Jeg kunne desværre ikke tage billeder derinde, så billedmaterialet er lidt tilfældigt i dag.

Inden jeg kommer foran mig selv – en af firmaets medejere (Martin) slog et smut til Ægypten med hans datter i dag, og de bliver boende nogle dage i lejligheden. Det er ikke uvelkomment med lidt selskab, hvilket på ingen måde skal antyde at mig og Jakob er ved at slå hinanden ihjel.

Mig, Jakob, Martin og datter, og Maged, der er den lokale chef på det Ægyptiske kontor, tog til ambassadereception. Der var et antal security checks, metaldetektor, og arrangementet blev afholdt på et hotel der tidligere har været en konges palads. På vej ind trykkede jeg hånden på den danske, svenske OG norske ambassadør i Ægypten. And the best is yet to come.

Generisk Cairobillede fra fonen.

 Der blev holdt en lettere lam velkomsttale der mindede lidt om en Melodi Grandprix optakt, men efter det gik det løs. Fri bar, og en lille armé af tjenere der gerne gik de ekstra 100 meter for at fylde ens glas. Alle de drinks man vil have. Jeg bestilte en gin og tonic, og fik den blandet med cirka lige dele gin og tonic – det var ikke mådeholdenhed der skulle hyldes den aften!

Men. Bedst af alt – mad. Det var ikke så skandinavisk… til gengæld var der masser af den. Et par forretter, noget kød-snask til hovedret… og så ellers 30 forskellige desserter. Dette er ikke en overdrivelse. Jeg fik bogstaveligt talt 6 forskellige slags frugtkage, 4 forskellige slags nøddemazarin, forskellige typer tyrkisk bageri, et væld af hvide, lyse og mørke superkvalitets chokolader, og så et par pandekager og noget vandmelon at skylle ned med. Det var afsindigt. Jeg havde desværre ikke kameraet med, ellers havde jeg blitzet løs og forklaret at jeg var fra et madblad eller noget i den retning.

Da vi var ved at gå helt kolde fandt jeg nogle sælgere i hjørnet, og mig og Jakob tilbragte et behageligt kvarter med at få kaffe og opmærksomhed fra de ivrige sælgere der ville sælge os en firma-orienteret kaffemaskine til 9000 Ægyptiske pund (cirka 8000 kroner, hvilket er mange, mange penge for kaffe hernede). Vi nikkede, smilede, sippede vores formidable espressoer i papkrus og tog glade imod deres visitkort. Bagefter fik vi en sidste øl, og blev kørt hjem. Og tog en øl mere.