23-05-2011: Slaraffenland!

Så skete det endelig. INTERNET. På telefonen i hvert fald. Google Maps er igen i min magt! Aldrig mere skal jeg bekymre mig for at fare vild! Det er virkelig en stor lettelse at have. Det viser sig desværre at jeg har misforstået min betalingsplan (igen), og at jeg kun har 100 mb om måneden. Nuvel, det går nok alt sammen.

For nogle dage siden fandt mig og Jakob et supermarked – ikke en hjørnekiosk eller en mærkelig special- og juksbutik, men noget der lignede et vaskeægte supermarked. Vi var ikke derinde, men i dag skulle jeg alligevel ud og handle efter arbejde, så jeg tog derud. Det er kun 10 minutter fra hvor vi bor.

Hvilket vidunder! Der er varer af alle slags, selv kød og fisk! Det har jeg ikke set nogen andre steder, ud over på restauranter. Der er hvidt, blødt brød, en hel væg af kikserelaterede snack produkter, og endda et lille hjørne med importøl. Jeg fandt sågar en pakke Lurpak! Jeg så ingen Mathilde kakao, men det kan være jeg lige skulle spørge næste gang jeg er der?

Arabisk Lurpak!

Måske det bedste af det hele er at varerne ikke blot er mærket med pris – en sjældenhed hernede – men at produkternes navne endda også står på engelsk! Jeg tror jeg gik rundt i en halv time og bare læste etiketter på alting. Endelig ved jeg hvad der er i alle juice varianterne.

Der er i omegnen af 30 forskellige slags honning, og krydderierne står fremme i skuffer, som man så hælder i poser selv, ligesom man kan købe te i Danmark. Konserves og frostvarer er ret prominente, men særligt ost er der meget af. Fra fetalignende produkter i papkartoner til cream cheese i 2-liters plasticbaljer, der er en hel væg med forskellige oste. Hovedsageligt smøreoste faktisk. Den Leende Ko var også repræsenteret!

Så ved man at man er hjemme.

Priserne er faktisk meget sammenlignelige med gadekioskerne, og hvis man ser supermarkedet som en slags Ægyptisk Netto (det er omtrent lige så stort som Fakta på Vesterbro), så virker det rimeligt at kioskerne tager lidt mere. Jeg føler mig mindre pris-paranoid nu.

 Jeg har faktisk lidt blandede følelser om opdagelsen af dette vidunderlige sted… på den ene side er det jo fedt at vide at man kan få smør i denne by. På den anden side tager genkendelsens tryghed måske lidt ud af oplevelsen. Vi er i hvert fald ikke færdige med at se os om endnu.